Provinu: Ingelise Lund
 


konsulent og psykoterapeut
INGELISE LUND

Ingelise Lund har mange års erfaring med egne klienter, afholder nu egne kurser og fungerede i en årrække som gæsteunderviser på Bodynamicuddannelsen.

Hun er født 1957 og oprindelig uddannet sygeplejerske med mangeårig erfaring fra det psykiatriske område senere kropsrelateret psykoterapeut fra Bodynamic med speciale i chok- og traumeterapi suppleret af en massagelæreruddannelse fra Nordlyscenteret i Silkeborg og gennem en årrække desuden superviseret og videreuddannet af Bob Moore med fokus på energiarbejde og personlig udvikling - og af den amerikanske psykiater Montague Ullman med fokus på arbejdet med drømme.

Hendes dybtgående kendskab til gamle traditionelle spirituelle og personlige teorier og udviklingsmetoder stammer fra den indiske Kria meditation, yoga i mange afskygningerer, shamanisme fra de norsk/samiske og de amerikansk/indianske rødder, fra besøg hos shamaner i Amazonejunglen og Andesbjergene i Peru, og fra ophold hos buddhistiske munke, orakler og bombis-shamaner i Nepal og Tibet.

Omdrejningspunktet i Ingelise Lunds arbejde er at transformere mønstre, der binder energi, og dermed skabe et friere flow, der medfører mere kraft, indre ro og større livsglæde, og give dig redskaber og forståelse, der hjælper dig til at håndtere og rumme krævende og udfordrende situationer.

I 2009 udgav hun bogen "Mit univers - og dit", der er dybt inspirerende læsning for alle, der tror på, at livet er et smukt sted at være og har endnu mere at byde på. Bogen giver samtidig et godt indblik i hendes referenceramme og kan bestilles hos Provinu via dette link >


< Tilbage til forrige side