MARSHALL ROSENBERGS KOMMUNIKATIONSMODEL Her får du en kort indføring i Marshall Rosenbergs kommunikationsteori - også kaldet Ikke Voldelig Kommunikation Empatisk kommunikation Girafsprog I slutningen af dokumentet er der en oversigt over følelser og behov, hvis du har brug for inspiration til at prøve modellen af på en hverdagssituation. Jeg har udviklet en ny inddeling af behov, som jeg underviser i på mine kurser. Ifølge Christensen og Kreiner er visionen kernen i projektet. Marshall Rosenberg kommunikationsteori befinder sig på visionsniveau. Marshall Rosenberg tager udgangspunkt i et virkelighedssyn, der er anderledes end det, vi normalt tror på og handler ud fra. Han sætter fokus på følelser og almenmenneskelige behov, hvor vi ofte tænker og reagerer med udgangspunkt i kritik, krav, vurdering, analyse og dom. Når vi er ærlige på girafsprog, fortæller vi os selv og andre, hvad vi føler og har brug for. Når vi er ærlige på "ulvesprog", fortæller vi os selv og andre, hvad vi gør forkert og hvad der er galt med os. I Marshall Rosenbergs grundopfattelse er der ikke noget galt med nogen. Vi reagerer måske ikke som vi ønsker, når vi ikke får dækket vores behov. Men nøglen til en mere attraktiv situation er at vi kommer i kontakt med vores egne behov og tager udgangspunkt i dem. Kompasset, der peger på behovet er den følelse, vi har lige nu. Derfor er enhver følelse velkommen uanset om den er "positiv" eller "negativ". For følelsen fortæller os, hvad det er vigtigt for os at tilgodese lige nu. Modellen blev oprindeligt skabt til konfliktløsning. Marshall Rosenberg udviklede den i et forsøg på at få gadebander til at holde op med at slå hinanden ihjel i USA. Det lykkedes for ham. I dag tager han rundt til konfliktområder i hele verden. Modellen kan også bruges til at lave visioner, møde mennesker, hvor de er og skabe en god stemning. Marshall Rosenbergs kommunikationsteori bliver også kaldt Ikke Voldelig Kommunikation, Girafsprog og Empatisk kommunikation. Marshall Rosenbergs kommunikationsmodel 1) Observation 2) Følelse 3) Behov 4) Anmodning i Berit Mikkelsens udgave: 1) Hvad sker der? 2) Hvordan har du det med det? 3) Hvad har du brug for? 4) Hvad vil du gøre ved det? Modellen ser enkel ud, men der er visse udfordringer forbundet med at bruge den i praksis. Det hænder at vi vurderer samtidig med at vi observerer, at vi blander følelse og analyse, at vi tror, vi kan have brug for at andre mennesker gør noget bestemt og at vi mener andre skal følge vores anmodning, når vi nu har gjort os den umage at udtrykke os på giraf. Derfor bliver der også udbudt en del kurser i brugen af modellen. Sproget (= modellen) viser først sin effekt, når vi taler det rent, og når det er den, metode, der virker i den pågældende situation. Observationen skal være en konstatering: Når du kommer ½ time efter vi har aftalt - ikke: når du kommer "for sent" (kritik, analyse). Følelsen skal være en følelse, vi kan have, uanset hvad andre gør. Vi har ansvaret for vores følelser, fordi de er et resultat af den måde, vi tolker situationen på. Hvis min kæreste kommer 2 timer senere hjem end han plejer, kan jeg tro, at han er sur på mig (så kan jeg blive bange for at miste ham), at han morer sig med sine venner og har glemt tiden (så kan jeg blive glad ved tanken om, at han kommer glad hjem), at han bliver væk for at undgå at gøre sin del af arbejdet i hjemmet (så kan jeg blive vred), at der er sket ham noget (så kan jeg gå i panik). Behovet skal være et behov, vi kan få tilfredsstillet, uafhængigt af hvad en bestemt person gør eller ikke gør. I det øjeblik vi gør os afhængig af en bestemt person eller institution for at få tilfredsstillet vores behov, bliver vores anmodning til et krav - uden at vores chancer for at få vores behov tilgodeset, bliver bedre af den grund. Anmodningen skal være åben for et "nej". Det er ikke en ordre i "girafklæder" men et forslag til en løsning. Og der er altid mindst tre muligheder. Forudsætningen for at finde en holdbar løsning er, at begge parter kender deres følelser og behov i situationen og melder ud med udgangspunkt i dem. Det kan hænde, at du selv eller andre har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan i har det med det, der sker og hvad i har brug for. Afklaringen af følgende tre spørgsmål kaldes empati: Observation: Hvad er det præcist, der sker. Følelse: Hvordan har jeg det med det? Behov: Hvilket behov får jeg/får jeg ikke dækket i situationen? Det er tit den afklaringsproces, der er den sværeste. Til gengæld er der også rigtig meget at hente ved at finde ind til kernen af det, der har betydning for os hver især lige nu. Så bliver komplicerede konflikter og problemstillinger enkle og håndterbare. Den største udfordring består i at have tålmodighed med afklaringsprocessen og give den den opmærksomhed, de spørgsmål og den drivkraft (arbejdet med at virkeliggøre del-mål løbende), der skal til. Behov Marshall Rosenberg deler behov op i følgende kategorier: Autonomi, højtideligholdelse, integritet, indbyrdes afhængighed, fysiske behov, leg, åndelig fordybelse. Følgende er hans egne eksempler: Autonomi at vælge sine egne drømme, mål, værdier at vælge, hvordan man vil indfri sine drømme, mål, værdier Højtideligholdelse at fejre, at der skabes liv og drømme går i opfyldelse at markere tab: af ens nærmeste, drømme osv. (sørge) Integritet Indbyrdes afhængighed autensitet kreativitet mening selvværd accept anerkendelse at bidrage til at livet beriges (at bruge sin formåen på at give det der understøtter livet) forståelse fællesskab følelsesmæssig tryghed hensyntagen indføling kærlighed nærhed opmuntring respekt retfærdighed støtte tillid varme ærlighed (den styrkende ærlighed, der gør os i stand til at lære af vores begrænsninger) Fysiske behov berøring beskyttelse mod livstruende livsformer: virus, bakterier, insekter, rovdyr (især mennesker). bevægelse, motion hvile luft mad seksuel udfoldelse tag over hovedet vand Leg Åndelig fordybelse enhed fred harmoni inspiration orden skønhed Citatet er hentet fra Marshall Rosenbergs bog "Ikke voldelig kommunikation", Borgen Kbh. 2000. Side 71-73. Bogen er oversat fra engelsk "Nonviolent communication" 1998. Noget af klarheden er muligvis gået tabt i oversættelsen. Følelser Følelser, der peger på det mættede eller det umættede behov. Følelser, der peger på et mættet behov - Marshall Rosenbergs eksempler afklaret afslappet afspændt begejstret beroliget beruset berørt betaget betænksom bevæget bjergtaget ekstatisk ellevild energisk engageret entusiastisk eventyrlysten fascineret fattet fintmærkende forbavset forbløffet forbunden forfrisket fornøjet forventningsfuld fredfyldt frejdig fri frimodig frydefuld fængslet glad glædestrålende glødende godt tilpas grebet henført henrykt hjælpsom håbefuld i godt lune imødekommende inspireret interesseret ivrig jublende glad kisteglad kæk kærlig lettet levende livlig lykkelig lyksalig lystig lysvågen medrevet munter målbevidst nysgerrig opfyldt opkvikket oplivet oplyst opløftet opmuntret opsat opslugt optimistisk overrasket overvældet pragtfuld prægtig rolig sorgløs sprudlende stille stimuleret stolt strammet op strålende styrket taknemmelig tilfreds tilfredsstillet triumferende tryg trøstet ukuelig varm varmhjertet velfornøjet veloplagt veltilpas velvillig venlig videbegærlig vidunderlig åbenhjertet åndeløs årvågen Følelser, der peger på et umættet behov - Marshall Rosenbergs eksempler agtpågivende angst anspændt apatisk arrig bange bedrøvet befippet beklemt bekymret bestyrtet bitter chockeret deprimeret desillusioneret desorienteret doven elendig ensom fjendtlig flosset forbitret forfærdet forgræmmet forknyt forladt (?) forlegen forpint forsagt forskrækket forstemt fortvivlet fortørnet foruroliget forvirret frastødt frustreret frygtsom følelsesløs. glædesløs gnaven hadsk harm harmdirrende hidsig humørforladt hvileløs irritabel irriteret jaloux kedelig (?) kold lammet ligeglad lukket lunken misfornøjet mistroisk mistænksom modfalden modløs modvillig nedbøjet nedtrykt nervøs ophidset oprevet overrasket overvældet panisk passiv pessimistisk pikeret pirrelig rasende rastløs reserveret rystet rådvild sammenbidt skamfuld skeptisk skrækslagen skuffet sky skyldig (?) skør sløv slået ud sorgfuld svækket sønderknust sørgmodig søvnig sårbar såret tankefuld trist træt trøstesløs tung tungsindig tøvende ude af den udeltagende udkørt udmarvet udmattet uengageret ulykkelig urolig usammenhængende usikker utilfreds utilpas utryg utålmodig vred ynkelig ængstelig ærgerlig Marshall Rosenbergs bog "Ikke voldelig kommunikation", Borgen Kbh. 2000. Side 61-63 Jeg har sat spørgsmålstegn i parentes (?) efter de følelser, det undrer mig, han nævner i denne forbindelse. Noget af uklarheden skyldes muligvis oversættelsen, forskellige betydninger af samme ord eller. Det undrer mig, fordi han understreger, at vi ikke kan kalde noget en følelse, hvis den bygger på en tolkning af intentionen bag det, andre gør imod os. < Tilbage til forrige side