LATTERØVELSER


Før og efter latterøvelsen
Klap: ho ho ha ha ha:
- Det er den, der starter og afslutter øvelsen.

Træk vejret ned til det punkt, der sidder 3 cm under navlen. Start med at have armene nede. Træk armene op over hovedet mens du trækker vejret ind. Pust ud mens du sænker armene. Dybe ind og udåndinger. Vi lér bedst, når vi slapper af, og vi kommer til at slappe af, når vi lér.



1-meter latter
1) Vi strækker en arm ud til siden vinkelret på kroppen
2) Vi lægger den anden hånd på den udstrakte hånd
3) Vi trækker en imaginær snor langs den udstrakte arm, hen over kroppen og ud, så begge arme er strakt lige ud til siden vinkelret på kroppen. Mens vi strækker, siger vi aaah for hvert stræk: Aaah, aaah, aaah.
4) Når vi har strakt begge arme helt ud, lér vi op i himlen: ha ha ha ha ha ha ha ha
(Opfundet af en indisk skrædder - spørg Madan Kataria)



En latterdrinks
Eeeeeei, eeeeeei
Skål med sidemanden: kig ham/hende i øjnene
Drik den mens du ler.

Opskrift:
Først tryller vi, og vupti, så har vi et glas hver hånd.
En fra gruppen fortæller hvilke farver, væskerne har i de to glas.
Vi hælder indholdet af det ene glas over i det andet - 2 gange: Eeeeeei, eeeeeei
Så drikker vi det, mens vi lér: ha ha ha ha ha ha ha ha. (Opfundet af: Spørg Madan Kataria)



Løve - latter
Vi kalder den også "problemløsningslatter". Gruppen står i en rundkreds. Inde i midten lægger vi et problem eller et irritationsmoment.
1. del af øvelsen: Vi leger, vi er farlige løver med skarpe tænder og klør, der brøler med tungen så langt ud af halsen, som den kan komme.
2. del af øvelsen: Vi læner os tilbage, blotter struben som tegn på tillid til at løsningen vil vise sig og overgivelse og lér op i loftet. (Opfundet af Madan Kataria)



Rutshebanelatter
  • Vi står tæt sammen med hinanden under armene i en rundkreds. Det er vigtigt, at folk med samme højde står sammen, fordi det er en forudsætning for, at de kan få det "sug" i maven, der kommer af, at vi kører ned af den store bakke i rutshebanen.
  • Der er en, der leder turen.
  • Først står alle og siger ligesom rutshebanen nu siger, når den kører lige ud.
  • Derefter kører den rundt i svinget: Når den kører rundt i svinget, læner alle sig lidt til den ene side, så til den anden side.
  • OG SÅ kører den op ad bakke mens alle læner sig lidt bagud.
  • TIL SIDST styrter den ned ad bakke: Alle bøjer sig hurtigt ind mod midten mens de skriger sådan som man nu skriger i en rutshebane (opfundet af Hedehusene Latterklub).


  • 1-2-3 latter
    Pointe: Jeg har altid mindst 3 muligheder!
    Jeg introducerer den næste 1-2-3-latter for hvert "sæt"

    Første sæt:
    Vi hopper rundt med samlede ben mens vi kigger hinanden ind i øjnene og ryster 1 finger formanende mens vi siger hi hi hi hi hi hi hi hi med sammenbidte tænder (fordi vi kun ser en mulighed, som vi ikke er særlig begejstrede for).

    Andet sæt:
    Vi står med spredte ben og lægger henholdsvist vægten over på det ene ben og over på det andet ben, så vi skiftevis står på det ene og det andet ben - mens vi ryster først 1 finger, mens vi siger ho ho ho, så 2 fingre mens vi siger ha ha ha. Vi går rundt og stiller os foran forskellige mennesker og kigger ham/hende ind i øjnene mens vi siger ha ha ha når vi står på det ene ben og viser en finger og ho ho ho når vi står på det andet ben og viser 2 fingre.

    Tredje sæt:
    Vi går som de går i "The Ministery of Silly Walks" mens vi viser 3 fingre og går rundt og kigger hinanden ind i øjnene. Når vi viser første finger siger vi ho ho ho. Når vi viser 2 fingre, siger vi ha ha ha og når vi viser alle 3 fingre, siger vi hi hi hi. Så det kommer til at lyde sådan hér: ho ho ho, ha ha ha, hi hi hi, mens vi går rundt i forskellige gangarter. Indimellem stopper vi op foran en anden og serverer vores pointe med de 3 fingre: ho ho ho, ha ha ha, hi hi hi. Det sker, at folk knækker sammen i ægte latter indimellem, men det gør ikke noget.
    (Opfundet af Maria Kammerer)


    Yoga-latter
    Træk vejret dybt ind
    Pust det ud i ryk

    Så begynder du at lé.

    Også andre latterøvelser er inspireret af yogaen, men dette er vist bare en ganske almindelig øvelse:
    Hvis du trækker vejret ind i ryk og puster ud, begynder du at græde.

    (latterøvelsen er anbefalet af en kursist)



    Kontakt Provinu, hvis du har brug for en latterinstruktør >


    Til latterforsiden >
    <Tilbage til forrige side