HVAD ER COACHING?
- og hvad kan det bruges til?


Idéen med coaching er, at man selv bedst ved, hvordan man møder den udfordring, man står i lige nu.

Coachens rolle er at stille de spørgsmål, der bringer én til afklaring.

Det er vores erfaring, at de bedste resultater nås ved forløb, hvor man møder sin coach en gang om ugen i en periode.

På den måde bruger man sessionerne til at følge op på de mål, man har sat sig og sætte nye mål, der føres ud i livet inden man ses igen.

Ofte går de første sessioner til at afklare ønskerne for forløbet.

I den periode kan man både opleve glæden ved at nå i mål med ting, der ikke er lykkes tidligere. Man kan også blive klogere af de mål, man ikke har nået.

Vores mål og vores reaktioner på at nå dem eller ikke nå dem spiller en vigtig rolle i afklaringen af drivkræfterne (ønskerne) bag. - Og det er fra ønskerne, den største handlekraft kommer.

  • Hvis man er ked af ikke at have nået sit mål, viser det positivt noget om ens bagvedliggende drivkraft.
  • Hvis man er lettet over ikke at have nået det, kan det være fordi målet indeholder noget af det, man ønsker, men ikke det hele.
  • Hvis man har modstand mod at gøre det, der skal til, kan det pege på et behov på at tro på, at man kan gøre en positiv forskel, eller det kan vise et behov for at høre flere af sine og andres ønsker med henblik på at koordinere bedst muligt, før man går til handling.
Effekten er indre ro og fuld kraft frem.

Det er vores erfaring, at det, man virkelig ønsker, kommer som mirakler, når man arbejder seriøst for at nå sine mål. Ikke kun som direkte afkast af det, man gør i kraft at, at man drømmer stort og sætter "små" realistiske mål, men også som mystiske mirakuløse ting, der pludselig sker og belønner én for den indsats, man har gjort.

Madan Kataria siger om "intuitiv intelligens":
"Mysterious things will happen"

Tor Nørretranders bruger udtrykket:
"Umage giver mage"



< Tilbage til forrige side