VIDENSKABELIG FORANKRING
- Maria Kammerers kurser


Maria Kammerers kurser centrerer sig alle omkring udviklingen af begrebet skabende magt ud fra følgende grundspørgsmål:
"Hvordan virkeliggør man sine ønsker, samtidig med, at man giver andre rum til at virkeliggøre deres?"

Hvad er betingelserne for at udøve denne magtform i mødet med temaet for netop dette kursus / foredrag?

Det teoretiske fundament udvikles løbende i samspil med deltagernes erfaringer med det formål at modeller og metoder i stigende grad spejler og beriger praksis. Formidling og forskning foregår således i et tæt samspil.

Formidlingen sker via et kompendium, der beskriver de forskellige teoretiske indfaldsvinkler til problemstillingen, og undervisningen på holdet. Der hentes inspiration fra magtteori, teorier om kommunikation, ledelsesteori og psykologi.

Svarene søges i mødet med kursisternes hverdag, da det er hér teorierne står deres prøve og må udvikles eller supplere/perspektivere hinanden.

Blandt de anvendte forfattere og teoretikere kan nævnes Steven Covey, Niels Ahrengot, Finn Havaleschka, Nada Ignjatovic Savic, Christensen & Kreiner, Jungk & Müllert, Davidsen-Nielsen & Leick.

Uddybende links
  • Litteratur >
  • Maria Kammerer >


    < Tilbage til forrige side
  •